Når Eventyret Lander i Postkassen - Del 1.

En morgen, efter en badetur, fandt Edward et eventyr i vores postkasse. Med store bogstaver, på et farverigt stykke papir, stod der: CYPRUS STREET FOOD FESTIVAL 2021. Det er ingen hemmelighed, som du på nuværende tidspunkt nok godt ved - i hvert fald - hvis du har læst nogle af de forrige indlæg - så er vi usædvanligt begejstret for et godt måltid mad - en kop god kop kaffe eller iskoldt sød rødvin. SÅ det er da også en selvfølge, at vi skal have tjekket denne festival ud. MUMS!

Efter at have nærstuderet denne flyer, et utal af gange, der udelukkende er skrevet på græsk, finder vi ud af, det er slet ikke i Larnaca, men i Limassol.

Nå.... Men... Så... Må... Vi... Da... Bare... Tage... Til... Limassol. Hermed afgjort.

Jeg ligger og kigger på de gyldne stråler, der langsomt fylder værelset og jeg ved at, inden længe vil hele værelset være badet i det smukkeste orangegyldent lys. Jeg rejser mig. Duften af nylavet kaffen rammer mine næsebor og lidt efter lidt kigger søvndrukne ansigter, med uglet hår frem. Hele lejligheden summer af spænding og vi glæder os til at komme på eventyr.

Denne morgen kan alle, sjovt nok, finde deres sko. Der er ingen, der er ved at smadre døren til badeværelset, efterfulgt af poetiske gloser som: "Jamen - så F#%k dig!" Ingen er nogle kæmpe røvhuller eller sindssyge - Det hele glider bare og vi flyder ind og ud imellem hinanden og kl. 07:10 præcis er ALLE klar!

Inden vi går ud af døren, tager vi lige tjeklisten fra toppen:

- Corona Pas

- Mundbind + ekstra, hvis uheldet er ude og det mistes eller går i stykker - hvilket de hele tiden gør.

- Vores ENE nøgle til lejligheden - HVEM har ansvaret for den...?

- Penge som i kontanter - de fleste steder tage de KUN imod kontanter.

- OG NU…. GÅSEGANG….

Det er en stille morgen i Larnaca. Der er ingen biler eller busser, der dytter hidsigt og læænge, ingen motorcykler, der ræser igennem byen med 100 KM pr. time. Kun en velsignet stilhed og smilende velkendte ansigter, der ivrigt vinker til os, mens de råber: "Ka-li ma-ra"

Turen til Limassol er smuk. Mens vi lader pakken med, de der lidt for uimodståelige, vaniljekiks gå rundt, blæser landskabet forbi. Det forandres hele tiden og veksler imellem ru og forrevne klipper til frodige olivenlunde, der omkranses af ødelagte huse og væltede mure.

Da bussen kører ind i Limassol sidder vi mildest talt allesammen med næserne trykket flade mod rudens kolde glas. Vi skiftes til at sige: "WOUW - Nej, se lige - Så du - Se lige og endnu mere WAUW og nåååååår"

Limassol er ikke BARE en by. Den har sin helt egen og unikke energi. Den er historisk. Den er kosmopolitisk. Den er spændende. OGSÅ... Er Det nemt at fare vild i den... Eller faret vild og faret vild, det gjorde vi nu ikke - vi var bare så opslugte af, at kigge på byen, mens den ruller forbi os, at vi fuldstændig glemmer alt om stoppesteder og hvilket ét der er vores? Vi er kommet et godt stykke udenfor byen, inden vi opdager noget er galt.

Men så er det jo godt vi har - tardaaaa Tommeltotten!

OG siden sidst - er vi venligt blevet gjort opmærksom på, at længden på en tommeltot er ca. 5 KM - og IKKE 10. minutters gang. Vi takker for brugbar info og tjekker kortet.

En anden lille overraskelse venter os nu…. Der... Skal mere end En tommeltot - nærmere 3 - før vi er ved Festivalen.... Men D.E.T siger jeg ikke til børnene og vi påbegynder den lange vandring. ( 16 KM shyyyyssh )

Lige indtil turen afbrydes af: " Undskyld mig - men jeg er faktisk sulten" Landskabet finkæmmes af falkeblikket og spotter en LIDL - det er vores næste stop.

I Lidl tømmer vi Brødskabet for alt, der er pakket ind i butterdej - hernede pakker de seriøst Alt - som Spinat - ost - bacon - skinke - pølser - krydret fars og chokolade ind i butterdej og jeg ville lyve, hvis jeg påstod det ikke smager godt - for det gør det! Det eneste - det ikke er så godt for igen, er omkredsen af taljemålet...

Vi går videre - nu mætte og glade - langs den smukke strandpromenade med det krystalklare Middelhav på den ene side, der langsomt og terapeutisk skyller i land mens øjnene forkæles af små grønne oaser med farverige siddepladser, stemningsfyldte Hippe Caféer der lokker med friskbrygget kaffe og delikate stykker cheesecakes. Det hele kan nydes med god samvittighed, da Fitness udstyr, til fri afbenyttelse, er opstillet langs hele promenaden.

I følge kortet skal vi gå op i byen og fortsætte af de lidt mindre veje - oftest er de også vældig meget hyggeligere og NU er vi jo på tur - så Hvorfor ikk'?

Jo længere vi kommer ind i midtbyen, bemærker vi at alle skiltene først står på: Russisk så Græsk og til sidst på Engelsk. Der undrer vi os lidt over, senere finder vi ud af hvorfor:

"Da Cyperns økonomi i 2013 gik helt i knæ, indgik de et samarbejde om statsborgerskab med rige russere. De skulle investere deres mange millioner i landet og som Tak fik de et "Gyldent Pas" Hvilket gav dem, ikke kun, adgang til Cypern men hele EU. Bare alene i Limassol er 70.000 af de 180.000 indbyggere russere" - så er det ikke underligt at byen omtales som "Middelhavets Moskva"

De små snørklede veje, bliver til gyder, der så snørkler videre og til sidst ender ud i en virkelig smuk park. Der er eksotiske blomster i alle mulige og umulige former og farver. Deres duft indbyder til, at sætte tempoet endnu længere ned og det aktiveringer samtidig alle vores sanser. Vi finder en plet græs i skyggen, hvorfra det hele kan indsnuses og nydes. Nogle gange er det bare vidunderligt at slippe planen og lande lige der, hvor man er og bare lade øjnene vandre rundt på parkens øvrige gæster.

Hov - hvad er nu det...? De lyde kender vi....

"Tour de Limassol" fortsættes... På Mandag - Læs med og få den spændende afslutning.

Indtil da ønskes du en glædesfyldt uge.

Kærlige hilsner fra

Helena

KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️