top of page

Når Moder Jord strækker sig -Jordskælv i Middelhaver ud for Cypern

Opdateret: 25. jan. 2023


ree

Med et sæt slår jeg øjnene op. Sætter mig op i sengen og lige et kort øjeblik er jeg i tvivl om DET er en drøm - eller om jeg rent faktisk er vågen. Jeg sidder midt i sengen, der skubber sig frem og tilbage.

Jeg slår dynen af og forsøger at komme op at stå. Da jeg træder ud på det kolde flisegulv kan jeg ikke stå fast, jeg vælter over i sengen igen.

En stille stemme spørger: "Mor - hvad sker der?" Det er Edward - han er også vågnet og sidder i sin seng med store skræmte øjne.

Jeg kommer på benene igen. Holder tungen lige i munden, mens jeg forsøger at gå lige for, at komme over til ham. Bygningen svajer, fortsat, fra side til side.


ree

I stuen bliver lyset tændt.

Edward og jeg tager hinanden i hånden og går derud. Der står William med ligeså store og skræmte øjne. Han kigger forvirret rundt og spørger: "Hvad sker der...? Er det et jordskælv...?" Yasmin og hendes far kommer søvndrukkent ud til os andre i stuen. "Mærkede I det også...?" spørger de.

Ét kort øjeblik kigger vi alle på hinanden - forvirrede over - om vi bare drømte eller - om det virkelig skete...? JO...! Den var god nok.


Vi tjekker væggene i lejligheden for revner og sprækker. Åbner altandøren og træder forsigtigt ud - natten er kold og vinden får mig til at fryse. Vi står og lytter. Der er ingen der råber - ingen der skriger - ingen alarmer der hyler - ALT er fredeligt og roligt. Vi går indenfor igen. Tjekker internettet for at se om, der står noget? Ingenting!



Vi tjekker lejligheden igen - lytter, stadigvæk ingen ingenting - tjekker internettet, heller ikke noget. Efter vi har krammet hinanden og jeg er forsikret om at, børnene igen er nogenlunde trygge - bliver vi enige om at trisse tilbage i seng.

DER.... Ligger jeg så og lytter og kan ikke rigtigt falde i søvn.

Jeg må alligevel være døset hen - for jeg vågner ved at, solen kigger ind igennem sprækken i gardinet og skinner mig i øjnene.

Jeg griber hurtigt ud efter min mobiltelefon for, at tjekke om, der er nogle nyhedsopdateringer...?


ree

TV2 kunne oplyse om følgende:

"Rystelser fra jordskælv i Middelhavet forstyrrede nattesøvnen for mange beboere i Cypern.

Kl 03:07 blev flere indbyggere på Cypern natten til tirsdag vækket af rystelser fra et kraftigt jordskælv.

Jordskælvet havde en beregnet styrke på 6,6 ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS).

Jordskælv i området omkring Cypern er ikke sjældne, men det er styrken af nattens skælv."

Der kan vist ikke være nogen tvivl om: "At Rejse er at Leve...!" Og natten til tirsdag d. 11/1-2022, mærkede vi virkelig, hvad det ville sige AT være i Live...!


Tusinde Tak for alle jeres søde og omsorgsfulde beskeder - de luner helt ind på indersiden af hjertet. ❤️


Tak for din tid og Tak for du læste med!

Kærlige hilsner og solskinsdryp

Helena


KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️



Kommentarer


  • Instagram
  • Facebook

©2023 by Flip Flops And Rainbows.

bottom of page