Mens hidsige Lyn løber rasende henover himlen, sidder jeg i stuen og nyder Morgenkaffen

I morges vågnede jeg med ét sæt. Det føltes næsten, som om Ole Lukøje stod og stak til mig med spidsen af sin paraply - i stedet for - at holde den skærmende henover mig. Lidt forvirret lå jeg der ét øjeblik og forsøgte at lande. Endnu et kæmpe brag gjorde mig opmærksom på at, det ikke var Ole Lukøje der var blevet sur - men at et gigantisk tordenvejr rullede lige henover hovedet på os.

Lyn løb rasende henover himlen, mens de hidsigt slog gnister i alle retninger. Efterfulgt af øredøvende brag, der fik vinduerne i lejligheden til, at ryste sig af skræk. Selvom det stadigvæk var helt mørkt udenfor, var det alligevel tydeligt at se, hvordan regnen kom skyllende ind over os og ikke længe efter stod himmel og hav i et.

Imens regnen bankede desperat på ruden i håb om at komme ind i tørvejr - trissede jeg ud i køkkenet og gik i gang med et af Mine yndlingsritualer - Brygning af Morgenkaffen.

Jeg nyder... Bare at stå der og lytte til vandet det langsomt, men bestemt bringes til live i gryden - mens jeg kværner bønnerne. Jeg indsnuser langsomt duften af de nymalede bønner og hver eneste morgen fyldes jeg af forventningens glæde, inden jeg overhælder de velduftende kaffebønner med det kogte vand.

Jeg sidder - i natkjole med Cruelle De Ville-hår og holder om kaffekoppen, med den dampende varme kaffe, med begge hænder, der er, tilpas afstemt med kold mælk fra en glad ko på græs. Jeg lukker gerne øjnene og giver mig selv lov til, at slubre kaffen. Jeg kan tydeligt mærker, hvordan varmen fra kaffen er, som et blødt tæppe af harmonisk kærlighed, der lægge sig venligt omkring min hals.

Jeg åbner øjnene langsomt og giver mig til, at nyde denne morgens forrygende oplevelse af vejrgudernes raseri. Denne brag af en forestilling, der med dusinvis af lyn, der arrigt sprutter i alle retninger og efterfølges af en øredøvende larm fortsætter i timevis.

Et sted dybt inden i mig mærker jeg puslespilsbrikkerne af taknemmelighed flette sig ind i hinanden. En taknemmelighed for pausen. En taknemmelighed for tiden og en taknemmelighed for, at Ole Lukøje ikke havde vendt mig ryggen - men måske vækket mig, så jeg kunne få del i denne helt unikke oplevelse af vejrgudernes show af lys og lyd.

TAK for at du læste med!

TAK for dit hjerte ❤️

TAK for de søde og kærlige beskeder du sender til mig uge efter uge.

Det betyder mere end du aner!

Skønneste DecemberMandag og et Kram til dig og dine.

Helena

KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️